Søvn og vejrtrækning: En dybdegående gennemgang

Når vi sover, udfører vores krop nogle af sine mest essentielle funktioner: restitution, hukommelsesdannelse og fornyelse. I denne artikel kaster vi lys over sammenhængen mellem søvn og vejrtrækning, særligt med fokus på, hvordan forstyrrelser i vejrtrækningen – som søvnapnø – kan påvirke vores sundhed. Vi ser på, hvem der rammes, hvad man kan gøre ved det, samt mulige strategier for at forebygge det.

Hvad er søvnapnø?

Den mest kendte, men ofte oversete, vejrtrækningsforstyrrelse, når vi sover, er obstruktiv søvnapnø (OSA). Søvnapnø betyder, at de øvre luftveje kollapser, hvilket fører til begrænset luftindtag og gentagne ophold i vejrtrækningen mens du sover. Dette sker typisk, når musklerne omkring svælget slapper af for meget, hvilket kan blokere luftvejene og få iltmætningen i blodet til at falde markant. Mange bemærker ikke selv, at de har søvnapnø, men oplever ofte, at deres partner klager over snorken eller opvågninger i natten.

Symptomer og konsekvenser

  • Højlydt snorken
  • Urolig søvn og hyppige opvågninger
  • Manglende restitution og konstant træthed om morgenen
  • Uønskede fald i vågenhed i dagtimerne, fx under møder eller bilkørsel

Ved gentagne episoder med iltmangel kan iltmætningen falde til 70–80 %, hvilket er skadeligt for kroppen. Som reaktion øges puls og blodtryk, hvilket slider på hjertet og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre kroniske lidelser.

Omfang og risikogrupper

Ifølge Sundhedsstyrelsen rammer symptomatisk søvnapnø omkring 4 % af mænd og 2 % af kvinder, men det reelle antal er sandsynligvis højere. Tilstanden er mest udbredt blandt ældre, overvægtige og personer med andre kroniske sygdomme. Et ustabilt svælg og/eller en tilbagetrukken underkæbe betragtes som primære årsager.

Diagnose og udredning

Diagnosen stilles ofte gennem en søvnundersøgelse, hvor vejrtrækning, iltmætning og hjerterytme måles under søvn. I Danmark foretager egen læge en indledende vurdering og kan henvise til en specialist ved mistanke om søvnapnø. En detaljeret sygehistorie, herunder livsstil og eventuelle søvnrelaterede problemer i familien, er vigtig for korrekt vurdering.

Eksisterende behandlingsmuligheder

Positivt luftvejstryk (PAP)

Den mest velundersøgte behandling er positivt luftvejstryk (PAP), hvor luft tilføres med et let overtryk gennem en maske til næse og mund, så luftvejene holdes åbne under søvn. De mest anvendte varianter er:

  • CPAP (Continuous Positive Airway Pressure): Konstante lufttryk gennem hele natten.
  • APAP (Auto Positive Airway Pressure): Automatisk justering af lufttrykket efter patientens vejrtrækning.
  • BiPAP (Bi-level PAP): Højere tryk ved indånding og lavere ved udånding, velegnet til dem, der har svært ved standard CPAP.

Mange oplever markant forbedret søvnkvalitet og livskvalitet med PAP, selvom masken i starten kan føles ubehagelig.

Mundapparater og nye terapiformer

Tandskinner (mundrettersapparater) skubber kæben fremad og åbner luftvejene bag tungen, hvilket kan hjælpe ved mild til moderat søvnapnø. Orofacial myofunktionel terapi (OMFT) involverer daglige øvelser (10–15 minutter) for at styrke muskler omkring tunge, svælg og blød gane og forebygge kollaps af luftvejene under søvn. OMFT kan kombineres med andre behandlinger for bedre effekt.

Operation

Kirurgi kan overveje i særlige tilfælde, fx fjernelse af overskydende væv i svælget eller kæberepositionering, men anbefales sjældent som førstevalg..

Forebyggelse og livsstilsændringer

Forebyggelse handler om at reducere risikofaktorer: vægttab, regelmæssig motion, sund kost og begrænsning af alkohol og tobak. Fysisk aktivitet som gåture og svømning styrker både lunger og kredsløb. Også børn og unge med forstørrede mandler eller kæbestrukturelle problemer kan være i risiko og bør undersøges tidligt.

Vejrtrækning og afslapning før søvn

Søvnapnø bør ikke forveksles med søvnløshed eller angstrelaterede forstyrrelser. Vejrtrækningsøvelser som 4-7-8-metoden og mavevejrtrækning kan have en beroligende effekt og hjælpe med at falde i søvn, men kan ikke erstatte behandling af søvnapnø.

Samfundsmæssigt perspektiv

Søvnapnø påvirker ikke kun den enkelte, men også samfundet gennem sygefravær, nedsat produktivitet og øget risiko for trafikulykker. Der er behov for bedre screening, øget opmærksomhed og lettere adgang til behandling.

Nye veje og fremtidig behandling

Forskning i digitale løsninger og app-baserede programmer til OMFT-træning og livsstilsvejledning er under udvikling. Samtidig undersøges genetiske faktorer, der kan målrette forebyggelsen bedre.

Opfordring til handling

Søvn og vejrtrækning hænger tæt sammen. Hvis du eller din partner oplever svær træthed, højlydt snorken eller hyppige opvågninger, bør du søge hjælp hos lægen. En tidlig diagnose kan forbedre livskvalitet og fremtidigt helbred markant. Søvnapnø er ikke noget, du skal leve med i stilhed – hjælp og bedre søvn er inden for rækkevidde.

Tilbage til blog